St. Mary, Georgia – Da Sørens næse reddede vores liv

Vi kørte fra St. Augustine og besluttede at springe Jacksonville over. Vi havde ikke behov for endnu en ustruktureret amerikansk by uden et centrum eller en eneste park. Vi ville gerne til vandet og fandt St. Mary, som ligger ved vandet nær grænsen mellem Florida og Georgia – på Georgias side. På den måde fik vi også oplevelsen af at komme videre, væk fra Florida, hvor vi havde været siden ankomsten til USA. Vi kørte om aftenen med børn i nattøj, som dog endnu ikke sov da vi landede. Campingpladsen var en såkaldt State Park, og vi forventede derfor en spartansk men ren og pæn campingplads med toiletter, badefaciliteter, enkelte vaskemaskiner og en simpel legeplads. Alt placeret i en fantastisk næsten uberørt natur. Med vores erfaringer fra tidligere State Parks forventede vi mørket og roen da vi landede, men måtte alligevel forbløffes, da vi steg ud. Vi havde parkeret Bertha i kanten af en lysning med 20 meter høje slanke træer og var næsten alene på campingpladsen, hvilket gjorde omgivelserne mørkere og roen mere insisterende, end vi hidtil havde oplevet. Roen, mørket og den blide vind, men mest af alt stjernehimlen fik os alle ud af vognen i nattøj med hver sin lommelygte. Klokken var elleve om aftenen og cikaderne syntes at juble over vores ankomst. Vi kiggede op gennem den store lysning til en mængde af stjerner, som vi voksne kun har set få gange i vores liv, og ungerne aldrig set havde set før. Vi stod stille i lang tid og nød udsigten, der mindede os om besøget på Kennedy Space Center. Tænk at nogen har været helt derude. Silja og Konrad blev også helt bjergtagede og nød mærkbart oplevelsen; de var helt stille, med næsen i sky. Vi gik en tur i området, og ungerne nåede at afprøve og godkende legepladsen med lommelygter i hænderne. Da de blev puttet lidt senere fik vi voksne os et spil og talte om, hvor fantastisk naturen kan være. Vi havde netop rundet emnet af som en umiskendelig lugt af kloak trængte sig på. Vi fik hurtigt lukket vinduet, mens vi bandede over den camper, der måtte have misset kloakken, da han tømte sine tanke – og så på et så sent tidspunkt, hvor vi lige havde kogt over af glæde over den fantastiske natur. Typisk, aldrig kan man slippe for andre menneskers inkompetence. Vi grinte naturligvis ad det, men blev også lidt irriterede, for stanken blev mere og mere intens, selv med lukkede vinduer. Vi blev pludselig urolige for, at det var vores egen tank der var læk, men Søren tjekkede efter uden for og kunne med det konstatere at der ikke længere lugtede uden for, hvorfor vi nu bare skulle have luftet vores vogn ud, idet vi måtte have fået indkapslet lugten. Det hjalp da også, men lugten kom hele tiden igen, så vi endte med at lukke vinduerne. Og så blev det værre igen. Eva kommer oprindeligt fra landet og resignerede, men Søren tog kampen op. Havde vi mon trådt i noget? – alle sko blev gået igennem. Men hvorfra kom lugten dog? – Søren måtte uden for igen. Og på vej ind bemærkede Søren pludselig, at lugten var helt ekstrem ved trapperne ved udgangsdøren. Med den konstatering kunne man finde to mennesker med numsen i vejret, vibrerende næsebor og hovedet helt nede og skure trappetrinene. Vi kunne følge lugten opefter og pludselig også høre den angstprovokerende lyd af sivende gas fra komfuret, hvorpå der ved en fejl var blevet drejet på en af knapperne. Så blev der handlet hurtigt, uden så meget snak. Komfuret blev slukket og vinduer og døre klappet op. Og mens vi viftede blade og tøj i luften for at få optimalt gennemtræk blev der ikke rørt nogle af de elektriske installationer. Lugten forsvandt hurtigt, der var ingen skade sket, og vi kunne bryde ud i nervøs, lettet latter.

Og hvad kan vi så lære af det? At det er sundere at være ikke-ryger, at gas er tungere end luft, og at tilsætningsstofferne i propangas i USA lugter af lort. Men vigtigst af alt, at man altid skal lede efter, hvor hunden er begravet, hvis den lugter, altså.

Crooked River State Park – på cykeltur med Cypressknæ

Som beskrevet var vi meget imponerede over naturen i Crooked River State Park. Parken kan kort beskrives som en skov med 20-25 meter høje slanke træer og en bund af 1-2 meter høje bajonetpalmer. Parken var kendt for et rigt fugleliv – sagde de. Og der var trekkingstier, man kunne følge. Adspurgt mente en parkbetjent, at vi sagtens kunne  klare en af stierne med vores mountainbikes. Så det gjorde vi uden at tænke alt for meget over, at ungernes cykler med deres små hjul nok ikke direkte kan kategoriseres som en mountainbike.  Rødderne  på træerne ligger meget højt, hvorfor man nemt i en alder af seks kan blive kastet af sin cykel,  hvis man ikke er i fuld kontrol, når man cykler over dem. Der var nu ingen, som blev kastet direkte af, men især Konrad mente nu nok, at man burde have fjernet de rødder, når der nu stod, t det var en cykelsti. Men vi kom hjem igen – stærkt hjulpet af lokkemidlet ICE CREAM. Hvad vi ikke helt havde erfaring nok på det tidspunkt er, at State Parks er ganske primitivt kørende mht. is. Der er isterninger, og det er det. Og denne konklusion affødte kommentaren fra ungerne:  ”At der ikke findes nogle kiosker, der ikke har is, det er simpelthen for dårligt”.

 

Billeder:

Tv.: Crooked River State Park ved St. Mary i Georgia. Vi er næsten alene.

Th.: Vi har købt cykler til alle mand (4 stk. , i alt 200$, 1$=4,9 kr.). Her på vild cykeltur i Crooked River State Park. Luften er ren og frisk!

St. Mary ligger i Georgia, som ligger lige over Florida.